TORSDAG D. 23. MAJ KL. 19:00
ARTIST’S TALK. Den 23. maj, aftenen inden åbningen af udstillingen Horisonter og formationer, holder den Færøske kunstner, Trondur Patursson, en Artist’s Talk.
Trondur Patursson, der er født i 1944, har skabt et meget omfattende og nybrydende værk som billedkunstner og skulptør. På årets sommerudstilling, Horisonter og formationer, er han b.la. repræsenteret med en formation af store glasfugle.Glasfuglene har indgået i en stor installation, Migration, på udstillingen Nordic Cool i The Kennedy Center i Washington i år.
Trondur Patursson ”kalder de fleste af sine værker (malerier og skulpturer) for "Naturinspirationer", og de handler om at forenkle eller omsætte naturoplevelsen eller den naturalistiske beskrivelse af naturen til ekspressiv abstraktion. Og så handler de om dybde. De handler om naturens uendelige dybde, om den storhed, kraft og intensitet, som har en stærk tiltrækningskraft på mennesket, men som også er urovækkende og uforklarlig.”
Arrangør: Aalborg Kunstpavillon
ONSDAG D. 5. JUNI KL. 19:00
ARTIST’S TALK. Billedkunstner Ole Tersløse holder udstillingsperiodens anden Artist’s Talk med udgangspunkt i sine computerskabte fotografier, der på en underfundig måde sætter blandt andet filosofiske og evolutionshistoriske spørgsmål til debat
Arrangør: Aalborg Kunstpavillon
LØRDAG DEN 8. JUNI KL. 12:30
OMVISNING. Gratis omvisning i udstillingen ved kunstformidler Astrid Gry Damborg Byrial.
LØRDAG DEN 15. JUNI KL. 12:30
OMVISNING. Gratis omvisning i udstillingen ved kunstformidler Astrid Gry Damborg Byrial
ONSDAG DEN 19. JUNI KL. 19
ARTIST’S TALK. Billedkunstner Felix Pedersen præsenterer sine større landskabsmalerier i udstillingens tredje Artist’s Talk. En præsentation, der - med små indskudte historier - fortæller om og reflekterer over den vægtige side af Felix’ kunst, som mange års arbejde med landskabet har udviklet.
Arrangør: Aalborg Kunstpavillon
FREDAG D. 26. APRIL KL. 15.00
Jazzkoncert med den italienske guitarist Fabio Zeppetella og de to danske musiktalenter, basspilleren Kenneth Dahl Knudsen og trommeslageren Daniel Sommer. Trioen lægger turen forbi Kunsthal Nord i forbindelse med sin danske forårsturné 2013. Entré 50 kr.
ORD- OG BILLEDKRAFT FORENET / 20. APRIL KL. 13-14.30/
I forbindelse med Ordkraft, 2013, præsenterer Aalborg Kunstpavillon bogen Visuel poesi i bevægelse lørdag den 20. april kl. 13-14.30 i Kunsthal Nord.
Flere af de kunstnere, der har bidraget til bogen, vil være til stede, og der vil blive opført en performance af en af disse kunstnere.
Arr.: Aalborg Kunstpavillon
Læs mere ..
18. - 20. APRIL
Under overskriften Ordkraft X snor en række skæve og anderledes arrangementer sig ind i årets ordfestival Ordkraft X. I Turbine Galleriet udstiller fofatteren MORTEN SØNDERGAARD "QR-digte".
Udstillingen består af otte lærreder, hvorpå der er trykt forskellige QR-koder. Når publikum scanner en kode med sin mobil, fremkommer et af nye Morten Søndergaards digte på skærmen – og man kan kun få fat i, og læse de otte digte ved at besøge udstillingen og scanne billederne. Udstillingen er placeret lige udenfor Kunsthal Nord og kan opleves alle dage på Ordkraft.
Arr. Kunsthal Nord og Ordkraft.
Læs mere...
TORSDAG DEN 18. APRIL KL. 15.45
ORDKRAFT X: Cia Rinne og Gerd Laugesen
ORDKRAFT fylder igen Nordkraft - og et særligt tema under litteraturfestivalen i år er ORDKRAFT X, der præsenterer det skæve og genrebrydende. Første ORDKRAFT X-arrangement præsenterer to meget forskellige og yderst opsigtsvækkende lyrikere, Cia Rinne og Gerd Laugesen. Bag ORDKRAFT X står lyrikarrangøren 9000 ORD.
Læs mere...
LØRDAG D. 30. MARTS KL. 12.30
Gratis omvisning i udstillingen ved kunstformidler Astrid Gry Damborg Byrial
ONSDAG D. 20. MARTS KL. 19 /
Anders Ørom: Billedkunst i filmen
Foredraget baserer sig på nogle punktnedslag i film, der har brugt billedkunst til at berige og udvide betydninger, der har brugt kunstværker som aktivt element i filmfortællingen, i kompositionen af enkeltindstillinger og i bearbejdelsen af temaer. Arr. Aalborg Kunstpavillon.
SØNDAG D. 10. MARTS 2013 KL. 16 /
Koncert i Kunsthal Nord med Admiral Awesome, der har den finske saxofonist Mikko Innanen som gæst. Jacob Danielsen, tenorsax, altsax & klarinet / Thomas Sejthen, bas / Christian Windfeld, trommer m.m. Admiral Awesome er nomineret til en Danish Music Award i kategorien "Årets Nye Danske Jazznavn"!
For anden gang gæster det århusianske jazzband Kunsthal Nord. I februar 2011 havde bandet tenorsaxofonisten Frederik Ljungkvist som gæstemusiker i en forrygende koncert med melodisk, swingende, ekspressiv og improvisatorisk jazz. Gæstemusikeren ved koncerten den 10. marts er den nye nordiske ’saxofonkomet’, Mikko Innanen, der uden tvivl vil udfordre den danske trio i et dynamisk sammenspil, der må forventes at komme til at bevæge sig i spændingsfeltet mellem det melodiske og det stærkt improviserende med brug af et rigt spektrum af instrumenternes udtryksmuligheder.
Arrangør: Aalborg Kunstpavillon
Entré 40 kr. Gratis for medlemmer af Aalborg Kunstpavillon.
FREDAG D. 1. MARTS 2013 KL. 16.00-17.30 /
ARRANGEMENTET STARTER I GLASHJØRNET PÅ HOVEDBIBLIOTEKET I AALBORG /
Hvordan omsættes det ordløse billede til den gode roman? Et billede kan sige mere end tusind ord, og med den gode roman kan du skabe dine helt egne unikke billeder på nethinden.
Marts måneds bogcafé på Hovedbiblioteket bliver en anderledes bogcafé - med ind-bygget fodrejse fra udtryk til aftryk, fra Hovedbiblioteket til Kunsthal Nord.
Kenneth Schultz Gjerulff og Peter Søholm er dagens levende billeder i bogcafeens fotostudio i Glashjørnet. Vi stiller skarpt på bøger, hvor fotografi eller fotografer spiller en rolle - fra mørkekammerets hemmeligheder til krigsfotografen på slagmarken.
Denne gang inddrager vi byrummet i bogcaféen. Vi mødes i Glashjørnet på Hoved-biblioteket men ender denne gang i Kunsthal Nord på Nordkraft.
Efter bogcaféen går vi nemlig i samlet flok langs havnefronten over til Kunsthal Nord. Undervejs vil vores husfotograf Peter Søholm sammen med jer skabe og fange sjove motiver langs havnefronten.
Kunsthal Nord holder denne fredag ekstraordinært åbent og som bogcafégæst får du en gratis omvisning ved formidler Astrid Gry Byrial i den aktuelle fotoudstilling BIRDS - TREES AND HUNTING SCENES. Omvisningen byder på et indblik i kunstnere Trine Søndergaard og Nicolai Howalts fælles værkserier, der på forskellige måder både mediemæssigt og motivisk behandler begrebet natur og interaktionen mellem mennesker og landskab. En udstilling der forener fortid og nutid i et æstetik greb, og som gemmer på overraskende elementer.
Tag chancen og de gode sko på og få en frisk start på weekenden.
Fri entré
Læs mere om bogcaféerne på www.aalborgbibliotekerne.dk
Mere om Kunsthal Nord: www.kunsthalnord.dk
ONSDAG D. 27. FEBRUAR KL. 16.30 /
Foredrag med professor OLE B. JENSEN og post.doc og fotograf LARS BRORSON FICH /
Med udgangspunkt i fotografer som Steven Shore, William Egglestone og Lee Friedlander, der alle har søgt at skildre det Amerikanske samfund gennem rejsen, fortæller professor OLE B. JENSEN og post.doc og fotograf LARS BRORSON FICH om fotografiet som repræsentationsteknik såvel som kunstform i forhold til et klassisk tema med betydning for samfundsudviklingen: mobilitet. Fotografierne af mobilitetens landskaber indfanger konkrete bevægelser, steder, stemninger og atmosfærer og tegner et billede af et kultur- og samfundsfænomen som blev afgørende for først det Amerikanske samfund, og siden resten af verden i det 20. århundrede
Vel mødt til et spændende foredrag!
Arrangør: Aalborg Kunstpavillon
Gratis entré
LØRDAG D. 23. FEBRUAR KL. 15 /
ACCORDEON KONCERT MED ANDREAS BORREGAARD /

Koncerten præsenterer både nogle af de bedste værker fra den unikke nordiske accordeontradition og et eksempel på den nyeste udvikling - en uropførelse af den anerkendte unge danske komponist Nicolai Worsaae. Musikken er moderne og abstrakt, men alligevel meget stemningsmættet og billedskabende - fra Sørensens tyste landskaber til Ahos insisterende og ildevarslende fugle. Samlet viser værkerne de dynamiske og dramatiske kvaliteter ved det moderne accordeon. (Foto: Caroline Bittencourt)
PROGRAM:
S. Gubaidulina (f. 1931): De Profundis (1978)
K. I. Jørgensen (f. 1967): Cadenza (1994-95)
B. Sørensen (f. 1958): Looking on Darkness (2000)
Pause
N. Worsaae (f. 1980): Upon your body I'm crawling (2012 - uropførelse)
K. Aho (f. 1949): Sonate nr. 2 for accordeon "Black Birds" (1990)
I. Birds of Light; II. Birds of the Night; III. Strange Birds; IV. Birds of Desolation; V. Black Birds
Arrangør: NUT (Nordjyllands Unge Tonekunstnere)
Entré 60 kr (studerende 40 kr)
Gratis for medlemmer af NUT og Aalborg Kunstpavillon
GRATIS OMVISNING
LØRDAG D. 16. FEBRUAR KL. 12.30 /
Kom og oplev en spændende omvisning i Kunsthal Nords aktuelle fotoudstilling ”BIRDS – TREES AND HUNTING SCENES”. Omvisningen byder på et indblik i kunstnere Trine Søndergaard og Nicolai Howalts fælles værkserier, der på forskellige måder både mediemæssigt og motivisk behandler begrebet natur og interaktionen mellem mennesker og landskab. En udstilling der forener fortid og nutid i et æstetik greb, og som gemmer på overraskende elementer.
På glædeligt gensyn i Kunsthal Nord.
Varighed ca. 30 min.
Gratis entré
SØNDAG D. 20. JANUAR KL. 15 /
PERFORMANCE MED OLOF OLSSON
Hvordan pokker er det, de taler på P3?
Ved 50-året for oprettelsen af DR P3 indleder Olof Olsson sin turné om kanalens særlige funky sprogbrug. Som det eneste sted i Nordjylland lægger den karismatiske Olof Olson turnéen omkring Kunsthal Nord.
Hvordan kom de til at tale sådan på P3? Hvad siger de? Og hvem taler de egentlig til? I sin søgen efter svar rejser hollandsk-svenske Olsson tilbage til lukningen af piratradioen Merkur, tager en hurtig tur på "Systembolaget" i Sverige og går nådeløst tæt på P3-værternes arbejde med den funky stemmeføring. Alt smukt illustreret med en række farverige lydeksempler fra DRs enorme arkiv.
Showet foregår på engelsk.
Gratis adgang.
Projektet DR P3 1963-2013. 50 Years of State Authorised Pop Radio er et projekt i samarbejde med DRs Kulturarvsprojekt og Larm, kurateret af Trine Friis Sørensen, støttet af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg.
SØNDAG D. 9. DECEMBER KL. 15.30 /
Slap af midt i juleræset når Kunsthal Nord inviterer indenfor til en anderledes koncert ALL THE BELLS
ALL THE BELLS er en opførelse af seks elektroniske lydværker med inspiration i klokkeklang og -lyde.
De seks værker er skabt af ligeså mange komponister og lydkunstnere – fra Rejkjavik og København til det nordjyske:
BIRGITTE ALSTED / ERIK MOLAND / JESPER PEDERSEN / LOUIS AGUIRRE / MICHAEL BØNSDORF / NIELS CHR. RASMUSSEN.
Værkerne er blevet skabt på og med computerens mulighed for bearbejdning og formning af lyde og klange, og det har desuden været en del af komponistens opgave at knytte en tekst, et digt eller nogle ord til sit værk til oplæsning som en del af oplevelsen. Teksterne spænder fra japanske haiku-digte til irske Thomas Moore og til tekst fra komponistens egen hånd.
Musikken afspilles over højtalere og de ledsagende tekster oplæses af HANNE BOESEN.
Koncerten arrangeres af Selskabet Sesam i samarbejde med Kunsthal Nord og har økonomisk støtte fra Statens Kunstråd.
Entre 40 kr. Gratis for medlemmer af Aalborg Kunstpavillon
LØRDAG D. 1. DECEMBER KL. 15.30 /
KLANGRUM #1
MUSIK FOR INTERAKTIV ELEKTRONIK
En anderledes koncert hvor en computer interagerer med musikerne, og hvor publikum interagerer med musikken. Interaktiv computermusik befinder sig stadig i musikkens grænseland, hvor der stadig er territorier at indvinde. Men helt splinternyt er fænomenet ikke længere.
På koncerten opføres bl.a. et værk, hvor publikum får mulighed for at medvirke som musikere! Et værk som har 20 år på bagen!
Helt nyskabt musik bliver der også, idet komponist-klassen fra Hjørring Musikskole opfører musik lavet til lejligheden.
Eftermiddagen styres af Ivan Olsen og Karl Petersen, der for et år siden var på besøg i Kunsthal Nord, dengang som guitarduo.
Arrangør: NUT (Nordjyllands Unge Tonekunstnere)
Entre 50 kr. - gratis for studerende og medlemmer af Aalborg Kunstpavillon
ONSDAG D. 28. NOVEMBER KL. 16-18 /
Foredrag med billedkunstner cand.phil. Inger Houbak: DALI OG MIRO.
Med udgangspunkt i deres værker bliver forskelle og ligheder mellem de to spanske surrealister ridset op. Undervejs bliver der afstikkere til andre kunstnere.
Arrangeret af Aalborg Kunstpavillon.
Gratis adgang.
UDSÆTTELSE AF ARRANGEMENT
Arrangementet "Billedkunst i Filmen" onsdag den 21. november kl. 19 er UDSAT på grund af længerevarende sygdom.
TORSDAG DEN 15. NOVEMBER KL. 19.30 /
Cafekoncert med Band Ane.
Aalborg Kunstpavillon har inviteret Ane Østergaard til en aften med musik og snak, hvor lytterne bilver inviteret indenfor i Anes skæve musikalske univers.
Aarrangeret af Aalborg Kunstpavillon.
Entre 50 kr - gratis for medlemmer af Aalborg Kunstpavillon
ONSDAG DEN 7. NOVEMBER KL. 19
Filmen Gerhard Richter Painting vises i Kunsthal Nord
Filmen følger den 79 årige Gerhard Richter, der anses for at være en af verdens vigtigste nulevende malere, i hans arbejde med store abstrakte malerier med sideblik til hans udstillinger i 2009, bl.a. udstillingen af portrætter i London National Portrait Gallery. Ud over at filmen giver et indblik i hans refleksive arbejdsproces, er der indklippet sekvenser fra tidligere filmoptagelser af Richter. Disse historiske tilbageblik giver sammen med fotografier af tidligere værker, portrætudstillingen i London og Richters kommentarer til sin samling af familiefotos et indblik i hele hans kunstneriske udvikling.
Gerhard Richter. Painting. Instruktion: Corinna Belz. Tyskland, 2011. Tysk dialog med engelske undertekster.
Varighed 97 minutter.
Arrangeret af Aalborg Kunstpavillon.
Gratis adgang.