KUNSTENS KOLDE KRIG -behov for to kunstbegreber?

I SAMARBEJDE MED FOLKEUNIVERSITETET INVITERER VI TIL FOREDRAG OM BÅDE DEN AKTUELLE OG FREMTIDENS SAMTIDSKUNST 
 

Foredraget vil blive afholdt af kunsthistoriker, journalist og leder af Kunsthal NORD Henrik Broch-Lips. Kom og vær med tirsdag d. 20.november 2018 kl. 19.00
 

Læs mere om arrangementet og tilmeld jer her.

 Aldrig før har der været så mange penge i den internationale billedkunst. Der bliver konstant sat nye auktionsrekorder, eftertragtede samtidskunstværker sælges til svimlende beløb og på de internationale kunstmesser omsættes der for milliarder af euros. Samtidig strømmer publikum til det stigende antal af kunstmuseer, kunsthaller og kunstnerdrevne udstillingsrum samt til de mange biennaler og triennaler over hele verden.
 

Successen er dog ikke uden omkostninger. Dykker man ned i samtidens kunst på de store udstillinger rundt om i Europa vil man opleve en stadigt dybere kløft mellem den kunst, der bliver solgt på galleriernes kommercielle kunstmesser og den kunst, der bliver vist på offentligt støttede og kunstfagligt kuraterede kunstudstillinger.

Foredraget vil rejse spørgsmålet, om vi med to klart definerede parallelverdener fremover kan blive ved med at tale om kunst som en fælles kategori og kritisk vurdere den under ét samlet begreb, som vi ellers hidtil har gjort.

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.