Jonny Hefty: Visual Poetry Slam 

16. – 27. august 2017

 

I Turbinegalleriet i Nordkraft udstiller vi Jonny Heftys farvestrålende blanding af rap'n'roll lyrik og streetart. Kom og oplev hvordan det ser ud, når heftige rim får et visuelt udtryk.

Jonny Hefty er født og opvokset i Aalborg. Han er en original rapper og især kendt for sit samarbejde med Niarn og Jøden. Med sidstnævnte har han skabt hits som "Gamle Dreng" og "Vi går aldrig hjem".

Efter syv år i København flyttede Jonny Hefty tilbage til dobbelt A i 2013. Og det med stor succes. I 2014 blev han kåret som Kongen af Aalborg karneval, og samme år modtog han Den Nordjyske Kulturpris. I 2016 kunne man på 140.000 flasker Aalborg Jule Akvavit læse hans digt Mørke dage nordpå. 

Jonny Hefty er også gadekunstner, og hans tankevækkende værker kan ses flere steder i Aalborg.