Time Slice
18. marts – 30. april 2017

PETER FRIMAND

Peter Frimand er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1990-1997. For to år siden fik han det 3-årige arbejdslegat, og nu har vi inviteret ham til at skabe sin hidtil største soloudstilling med værker, der alle relaterer sig til sted og kontekst. ’Time Slice’ vil således inddrage såvel kunsthallens historie som rum, tid og erindring. Både formelt, æstetisk, eksperimenterende og biografisk personligt.

I sin kunstpraksis har Peter Frimand oftest udfordret abstrakte begreber som tid og erindring. Det er kommet til udtryk i konceptuelle granit-skulpturer og stærkt sanselige, interaktive video-installationer, der er udarbejdet i meget forskellige materialer. Hans primære sigte er at skabe en samtidighed i kunsten og undersøge, hvordan man kan indfange eller fastfryse en bevægelse, og dermed skabe ‘halve øjeblikke’.

Peter Frimand udforsker således rummets udstrækning i tid og sansning samt situationen mellem værk og beskuer - at være sanseligt til stede i den øjeblikkelige situation her og nu. Dermed skaber han en post-minimal og performativ konceptkunst, der kunstteoretisk har fænomenologien som vigtig inspirationskilde.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Aalborg Kommune. 
 

 

Pomelodyrkerens terrasse
18. MARTS – 30. APRIL 2017

RIKKE RAVN SØRENSEN

Rikke Ravn Sørensen er oprindeligt fra Aalborg, men har ikke tidligere udstillet i Nordjylland. Hun tog afgang fra det Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1997, og har gennem de seneste tyve år markeret sig som en af landets mest interessante og konsekvente billedhuggere. Hendes værkers kunstneriske udtryk bevæger sig ofte i spændingsfeltet mellem stringent, klassisk form og mere artikulerede betydningsladede objekter, der besidder referencer til masker, menneskefigurer eller arkitektur. 

 

Til sin udstilling i Kunsthal NORD vil Rikke Ravn Sørensen skabe en række værker, der aktivt forholder sig til rummene og Nordkrafts postindustrielle fortælling om ombygning, nedbrydning, proces og omskiftelig arkitektur. Skulpturerne afspejler en udstrakt sensibilitet over for omgivelserne og en grundlæggende tro på, at stedets ånd er værd at dykke ned i. At det, der allerede findes, kan accentuere et ekko i værkerne og artikulere nye former.

 

Rikke Ravn Sørensens værker vil samlet set snarere opleves som skrøbelige, uprætentiøse led i en fortløbende, tilgængelig proces end som endegyldige udsagn. På den måde kan publikum lade sig involvere, leve sig ind i processen og blive medskabere af det samlede værks oplevelse.