Omvisning

Bestil en omvisning

 

Giv arbejdspladsen, skoleklassen eller gæsterne en særlig oplevelse med en omvisning i Kunsthal Nord. Efter aftale arrangerer Kunsthal Nord omvisninger både i og uden for åbningstiden. Vi tilbyder omvisning i kunsthallens aktuelle udstilling af samtidskunst, kunsthallens arkitektur og omvisning i forbindelse med undervisning. Omvisningerne varetages af professionelle kunstformidlere samt dygtige studerende fra Kunsthistorie.

 

Omvisninger

Hverdag (tirsdag-fredag, kl. 10-17): 350 kr.
Weekend (kl. 12-15.30): 650 kr.

Udenfor åbningstid: 750 kr.

Varighed: ca. 45 min.

Deltagere: max. 35 personer

Omvisninger på engelsk tillægges et beløb på 200 kr.

Bemærk! Bestilling og afbestilling af omvisning skal ske senest 7 hverdage i forvejen.

 

For yderligere information eller bestilling af omvisning kontakt Kunsthal Nord på T: 9982 4125 (tirsdag-fredag mellem kl. 9-16) / E: lmje-kultur@aalborg.dk


Omvisning i samtidskunst og kunsthallens arkitektur

Kom indenfor i Kunsthal Nord og få en omvisning i kunsthallens aktuelle udstilling af samtidskunst eller hør om kunsthallens arkitektoniske rammer. En af vores dygtige kunstformidlere varetager omvisningen og giver et dybdegående indblik i og sætter ord og perspektiver på udstillingens tematikker, værker og kunstnere eller fortæller om Kunsthal Nords arkitektur, tankerne og historien bag de unikke udstillingslokaler, som oprindeligt husede et kraftvarmeværk. Omvisningerne kan tilrettelægges efter særlige ønsker, målgrupper eller fokusområder.


Omvisning i forbindelse med undervisning

Besøger du kunsthallen med en skole eller gymnasieklasse? Omvisning på Kunsthal Nord kan tilrettelægges efter særlige ønsker, målgrupper og fokusområder eller kombineres med kunsthallens undervisningstilbud. Besøg sektionen Brug Kunsthal Nord og læs mere om vores undervisningsforløb og download undervisningsmaterialer. Alle omvisninger og undervisningstilbud er aldersdifferentierede og kan integreres i undervisningen i følgende fag: billedkunst, dansk, sprogfag, historie, religion, musik, mediefag, samfundsfag.

 

Privat omvisning

Der er mulighed for at have kunsthallen helt for sig selv i tidsrummene uden for åbningstid. Det gælder hverdage efter kl. 17, weekender i tidsrummene kl. 10-12 og kl. 15.30-18 samt mandage kl. 10-17, hvor der kan bestilles private omvisninger til 750 kr. Omvisningerne kan tilrettelægges efter særlige ønsker, målgrupper eller fokusområder.

 

Betaling

Ved betaling af omvisninger giver Kunsthal Nord skoler og offentlige institutioner kredit mod fremvisning af rekvisition med EAN-nummer, kontaktperson og ordre/rekvisitionsnummer. Ved betaling med EAN-nummer eller ved eftersendelse af regning opkræver kunsthallen et faktureringsgebyr på 25 kr.