Brug din kreativitet til at udtrykke dig til en bedre forståelse af din depression
I samarbejde med DepressionsForeningen samt Headspace Aalborg har Kunsthal NORD udviklet projekt [X]pression.
[X]pression er en serie af kunstworkshops, hvor vi vil arbejde med depressionen ved at analysere og fortolke symptomer dem gennem kunsten. Depressionen er kompleks sygdom og påvirker på mange forskellige måder, måder, der kan være svære at gribe fast om og forstå, når man er påvirket af den.
Formålet med workshopsene er at bruge kunsten til at udvikle nye redskaber og strategier, man kan bruge til at forhandle sit forhold til sin depression.
Kunstens vil dermed blive brugt til at hjælpe med gøre depressionens symptomer tydelige og mere håndterbare.
I løbet af workshopsene vil vi kigge nærmere på - og udtrykke, hvordan depressionen påvirker:
Følelserne
Kroppen
Tankerne
Sociale relationer
Og
Fortællingen om en selv
Målgruppe
Workshopsene er for dig, der er mellem 18 – 30 år gammel og som har haft emnet depression tæt inde på livet.
Forløbet
Som deltager vil du gennem august og start september deltage i en ugentlig workshop med andre unge, der har oplevet samme problemer med deres mentale helbred som dig selv. (Nærmere information om datoer og tidspunkter ved tilmelding)
Sammen vil vi skabe værker, der fortæller om vores oplevelser med depressionen, og som vil blive udstillet i september og oktober. Udstillingen er en måde, hvorpå du kan hjælpe andre ved at lade din kunst fortælle om dine oplevelser. På denne måde kan andre, der måske står i samme situation, se at de ikke er alene. Som deltager vil du forblive anonym i forbindelse med udstillingen, medmindre du ønsker at fremgå ved navn.
Hvert hold vil være på max 10 deltagere.
Undervisere
Kunstnerne Nina A. Rose og Lasse Fischer har tilrettelagt og udviklet [X]pression og vil være undervisere i alle workshops. De vil derudover fungere som kuratorer for udstilling og guide deltagerne igennem indretning af den.
Nina og Lasse har selv haft depressionen tæt inde på livet, og har aktivt brugt kunsten til at hjælpe dem med at forstå den.
Få mere information og meld dig til ved at skrive til Lasse på mail:
Lasse.fischer@aalborg.dk
Eller ved at ringe på:
31994127