Pressemeddelelse // Pressefotos
 

Aalborgs nye kunstfestival fra 12. august til 10. september 2017 bringer den professionelle samtidskunst ud til alle. Man kan møde eksperimenterende og aktuel billedkunst midt i byens gader, i Nordkraft og i Kunsthal NORD. Særligt spektakulært er KN1-15, der er femten ’kunsthaller’ placeret på pladser og torve i centrum af Aalborg.

Tjek hvem, der udstiller i hvilken 'kunsthal' og på hvilken plads i byen: Download vores 16 siders festivalkatalog her

KN1-15: Femten kunsthaller
18. august – 27. august 2017

Kunstfestivalens mest markante tiltag. KN1-15 er et nyt innovativt udstillingskoncept med femten store, hvide udstillingskuber, som hver skal huse en installation eller udstilling skabt af en af de inviterede femten kunstnere eller kunstnergrupper. ’Kunsthallerne’ bliver fordelt på byens centrale pladser, og de vil visuelt være tilgængelige 24/7 i hele perioden. De vil tilmed blive bemandet et par timer dagligt, så man kan komme ind og opleve værkerne tæt på. Publikum kan få information om åbningstider og kunstnerisk indhold i den sortmalede INFO-kube på Gabels Torv eller i Kunsthal NORD.
Officiel åbning fredag 18. August kl. 17.00 - 18.00 på Gabels Torv.
Presseomvisning/Preview fredag 18. August kl. 12-14. Mødested: INFO-kuben på Gabels Torv.
Læs mere 

 

WHAT'S WRONG - Ung kunst fra Schweiz og Danmark  
12. august – 10. september 2017

Kunstfestivalens internationale tiltag. Udstillingen WHAT'S WRONG er med nye værker af de tre schweiziske kunstnere Manon Bellet, Luc Mattenberger og Manuel Burgener samt de to danske kunstnere Mo Maja Moesgaard og Stine Marie Jacobsen. De fem kunstneres interdisciplinære og kontemporære installationer vil konkret blive produceret på stedet eller nyinstalleret i Kunsthal NORD.
Åbning lørdag 12. August kl. 13-15 i Kunsthal NORD.
Læs mere

 

ALLES KUNST 2017 - Et udvalg af Aalborg Kommunes Kunstfonds indkøb  
12. august – 3. september 2017

Kunstfestivalens lokale indslag. Kunsthal NORD præsenterer et selektivt udvalg af Aalborg Kommunes Kunstfonds erhvervelse af værker i årene op til 2017. ALLES KUNST er både en udstilling, der skal vise borgerne, hvilken samtidskunst kommunen har erhvervet, og en ønskeudstilling rettet mod kommunens mange institutioner, der i udstillingsperioden kan ønske værker til låns til netop deres institution.
Åbning lørdag 12. August kl. 13-15 i Kunsthal NORD.
Læs mere

 

Kunst på Plakaten 
14. august – 27. august 2017

Kunstfestivalens myrekrybende indslag. Det kribler og krabler overalt i byen. Den nordjyske og meget indflydelsesrige avantgardekunstner Mogens Otto Nielsen har sluppet hundredvis af myrer løs på 28 store plakatstandere i Aalborg.
Læs mere

 

Visual Poetry Slam  
16. august – 27. august 2017

Kunstfestivalens mest rappede indslag. Jonny Hefty udstiller sin farvestrålende blanding af rap'n'roll lyrik og gadekunst. Kom og oplev hvordan det ser ud, når heftige rim får et visuelt udtryk.
Læs mere


 

Kunstfestivalen er støttet af Statens Kunstfond, Pro Helvetia Schweiz, Den Schweiziske Ambassade, MTM BYG, Svenstrup Vognmandsforretning, Aalborg Kommune og Aalborg Festivals. 

 

For yderligere info:
Kunstfaglig leder Henrik Broch-Lips:
henrik.broch-lips@aalborg.dk eller Tel: 9982 4126 / 3199 4126 

Kunstfestival koordinator Rosa Christiansen: 
rosa.christiansen@aalborg.dk eller Tel: 3199 4129 / 5193 1309

Udstillingskoordinator Bruno Kjær: 
bruno.kjaer@aalborg.dk eller Tel: 3199 4128 

 

 



 

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.