VISION
Vi tror på den sociale bæredygtighed i at give unge værktøjerne til selv at formidle og skabe rammer for samtidskunsten, kombineret med en forståelse for kunstens sociale, kritiske og politiske rolle i samfundet.
Kunstpionererne har til huse i Kunsthal Nord og er ledet af Josephine Boesen, der har varetaget læringsforløbet siden september 2019. Josephine er uddannet kunsthistoriker og er for øjeblikket i gang med en overbygning i ’Curatorial Practice’ ved Bergen Kunstakademi. Kunstpionererne tilrettelægges i tæt samarbejde med en kunstfaglig sparringsgruppe bestående af Aalborg Artist Association (AAAA), SMK Thy, Listasavn Føroya (Færøernes Nationalgalleri), Tina Marianne Krogh Madsen Ph.d. v. Aalto Universitet og Regelbau 411.
Som repræsentanter for forskellige nyskabende tilgange til kuratering og organisering af kunst i norden, vil sparringsgruppen sikre et højt kunstfagligt niveau i udviklingen og gennemførslen af læringsforløbet. Sparringgruppen vil sikre et bredt nordisk udsyn for Kunstpionererne og vil muliggøre en udveksling af kunstfaglige erfaringer og praksisser på tværs af norden. Samarbejdet vil ligeledes fremme mangfoldigheden i aktuelle debatter og problemstillinger der gør sig gældende på den nordiske kunstscene.
Læringsforløbet Kunstpionererne består af tre semestre over en periode på 1,5 år.
1. semester tilrettelægges i samarbejde med Aalborg Artist Association
2. semester tilrettelægges i samarbejde med SMK Thy og Listasavn Føroya (Færøernes Nationalgalleri)
3. semester tilrettelægges i samarbejde med Ph.d. v. Aalto Universitet, Tina Madsen og Regelbau 411
Godt at vide
Undervisningen er i udgangspunktet baseret i Kunsthal NORD.
Ansøgningsfrist: 14. januar 2022
Uddannelsesstart: Læringsforløbet strækker sig fra februar 2022 - juli 2023
Uddannelsen er gratis.
Uddannelsen er toårig og på deltid.
Uddannelsen er ikke SU-berettiget.
Læs mere
Om uddannelsen
Kunstpionererne er støttet af KulturKANten og Aalborg Kommune