OMVISNING // PROVISORISK LANDSKAB

 VELKOMMEN TIL OMVISNING I UDSTILLINGEN PROVISORISK LANDSKAB

 Den 21. august har du mulighed for at deltage i en gratis omvisning i vores aktuelle udstilling.
 Jan Danebod og Peter Olsen har transformeret Kunsthal NORD til en midlertidig byggeplads.
 De to billedkunstnere har skabt deres hidtil største udstilling som én stor readymade med
 over 30 installatoriske værker og skulpturelle greb, der alle er lavet specifikt til kunsthallen og
 Nordkrafts arkitektoniske karakter og særpræg.


 Udstillingen har fået titlen Provisorisk Landskab og omfatter en række kunstneriske medier som
 installationer, arkitektoniske indgreb, skulpturelle ophobninger, ready mades, printede renderinger,
 afstøbninger, tekst og tryk. 


 Jan Danebod og Peter Olsen er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (2006 og 2011). De er begge
 talentfulde billedkunstnere, der er kendt for, både hver for sig og sammen, at intervenere stedspecifikt
 og kontekstuelt i offentlige og semi-offentlige rum ved at eksponere det mærkelige, anderledes og glemte.

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.