Pressemeddelelse // Pressefotos


KUNSTNEREN SOM VÆRK
KRISTIAN SVERDRUP

6 MAJ - 5 JUNI 2017

Forskningsbaseret og stedspecifik udstilling, hvor videnskaben bliver til kunst og kunsten til krop. 

I de sidste par år har Kristian Sverdrup meldt sig til flere forskellige forskningsprojekter med det formål at skabe en række skulpturer, relieffer og malerier ud fra de mange mikroskopier, elektro-fysiologiske målinger, biopsier samt ultralyds – og 3Dskanninger, som hans krop har været genstand for. 

På den måde gør Kristian Sverdrup gør sig selv til kunstobjekt - dog i en særlig abstraheret og digitaliseret udgave - og udfordrer hermed selvportrættets klassiske form. Selv udtrykker han det således: ”Mit mål er at skabe et dybdegående, forskningsrelateret selvportræt, hvor jeg ud fra egne, personlige forskningsrelaterede data graver dybt på et molekylært, cellulært plan”. 

Kristian Sverdrup tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005 og er hermed landets eneste akademiuddannede billedhugger med medfødt spastisk lammelse og diagnosen Cerebral Parese. 

Han har deltaget i en række nationale og internationale udstillinger, som bl.a. omfatter Open Space at Art Cologne, Frac Centre Orleans, Kunsthalle Wien, Den Frie, Nordjyllands Kunstmuseum og Gl. Strand. For få måneder siden modtog han det prestigefyldte Viggo Jarls hæderslegat.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Statens Værksteder for Kunst, Grosserer L. F. Foghts Fond, Knud Højgaard Fonden, Poul Johansens Fonden, Det Obelske Familiefond, Elsass Fonden, MTM BYG og Aalborg Kommune.

 

FERNISERING LØRDAG 6. MAJ kl. 13-15
Åbningstale af Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal NORD

For yderligere info:
Kunstfaglig leder Henrik Broch-Lips:
henrik.broch-lips@aalborg.dk  Tel: 9982 4126 / 3199 4126 

For interview: 
Kristian Sverdrup er i Aalborg fra mandag 1. maj 2017. 

 

TORSDAG 4. MAJ KL. 17
KUNSTNERSAMTALE I PROCES
Kristian Sverdrup holder pause midt i installeringen for at fortælle om sin spektakulære udstilling. 

 

 

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.