PAS PARTU
1. MAJ - 28. AUGUST 2021
JAN S. HANSEN
Kosmologier er menneskets billede på verden i dens totalitet. Igennem tiderne har de ændret sig i kølvandet på en given tids landvindinger, der har skabt udvikling og forandring. De forandrede ydre omgivelser har påvirket trosretninger og videnskaber, som har været med til at rammesætte hverdagen og vores forståelse af verden, og der er gennnem udviklingen af nye kosmologier forsøgt fundet mening i de verdensomvæltende skift.
Den seneste accelererende tids udvidelse af de mentale og fysiske rum for den menneskelige bevidsthed er omdrejningspunkt for Jan S. Hansen’s undersøgelser i udstillingen “Pas Partu”. Her fremvises en række kondenserede forståelser af vores samtid, som har det til fælles, at de alle er påvirkede af nye teknologiske og neurovidenskabelige opdagelser i verdenssamfundet i, hvad der betegnes “The Cyber Space Age”. Online eller væk fra keyboardet mærkes internettets udvidelse af vores fysiske og mentale rækkevidde, hvor solidaritet er fundet i online fællesskaber, og bevægelsers mobilisering sker globalt. Vores tilstedeværelse har det sidste halve århundrede strukket sig ud i universet, og denne udvidet rumlighed manifesterer sig kontinuerligt i vores hverdag. Her tegner der sig en ny hyperrealitet, hvor vi eksempelvis kan observere medierede repræsentationer af Mars´ landskaber i form af fotografier, videoer og lydklip, igennem skærme.
I udstillingen kommer Jan S. Hansen’s refleksioner over samtidens tilstand til udtryk ved, at der er skabt en mærkbar stilhed, som giver fornemmelsen af, at udstillingslokalerne eksisterer udenfor tid. Dette er gjort ved, at lokalernes vinduer er matterede, så kun diffust lys slipper ind, mens gråt stof skiller Kunsthal NORD’s indgang fra udstillingsrummene. På trods af kunsthallens markante industrielle spor i form af udluftningsrør, stålbjælker og fabriksglas opleves rummene som værende af en anden verden.
Centralt i kunsthallens højloftede rum står værkserien “Intermodular Habitat” i form af tre arkitekturmodeller. Miniaturerne fremstår hver med enkelte, til skalaen, uproportionalt store installationer som; en tud på en vandhane; en gekko delt i to af en skillevæg; og lysende pærer, placeret i rækker. Som surreelle modeller for menneskets evne til at kalibrere sig til at leve i forskeligartede miljøer taler værkserien ind i en iboende omstillingsparathed. I et tilstødende udstillingsrum hænger en fraktal stjerne med græshopper fra loftet. Stjernen er en såkaldt Herrnhuter-stjerne, anvendt som symbol for byen Christiansfeld, af det kristne trossamfund “Brødremenigheden”, nær ved det sted hvor Hansen er født. Græshopperne leder tankerne hen på de ti plager i Det Gamle Testamente og slår an til at se, hvordan universet tidligere primært har været religionernes domæne, hvor man har hentet religiøse motiver og fundet miljø for skabelsesberetninger. Med værket “Retrograde (New Morning Star)” henleder Hansen her vores opmærksomhed på en af dynamikkerne i opbyggelsen af menneskelige fortællinger og verdensanskuelser samt, hvordan videnskabelige landvindinger udfordrer et af religionernes territorier.
Fra det personlige og over til det kollektive indeholder udstillingen hukommelsesceller af den accellererende tids øjenåbnende øjeblikke. Whole Earth Catalog med forsidefoto fra 1970, som viser et af den amerikanske rumorganisation, NASA´s “Blue Marble” fotografier af Jorden set fra rummet, har med en laser fået skåret en mindre kvadrat ud i midten af kataloget og er herefter kapslet ind i en tyk forsegling af resin og placeret på gulvet under titlen “Pas Partu”. Whole Earth Catalog var et ikonisk katalog indenfor “Do It Yourself”, alternativ uddannelse og økologi og siges at være en forløber til internettet. Det kan sammenlignes med samtidens online-database for viden, Wikipedia, der kontinuerligt genskrives i en kollektiv, global proces. Værket “Pas Partu” peger på menneskets dobbelte tilstedeværelse i The Cyber Space Age; en dobbelt-position, som bliver synlig i optegnelsen af nye territorier. Fra NASA’s nylige kortlægning og geologiens registreringer af tidligere tiders økosystemer og deres påvirkning på nutidens klimaforandringer og udviklingen af nye landskaber i det online, der tillader virtuelle fællesskaber, som transcenderer hierarkier, klasse og fysiske tilhørsforhold til at være de kroppe, der lever nede i landskabet og beboer de fysiske og virtuelle verdener. Menneskets splittede position rummer en kompleksitet, som først blev begrebet i kort- og territorie-teorien af Alfred Korzybski, hvor kortet let forveksles med landskabet, som det repræsenterer. Kortet er med andre ord et billede på landskabet, men styrer også, hvordan vi aflæser det. Skiftende tider og kulturer har altid troet, at de kort, som de optegnede og navigerede efter, var objektive og transparente, men alle kort er altid subjektive og funderet i en given tids og kulturs verdensforståelse. Værket “Pas Partu” deler titel med udstillingen og refererer til passepartoutet som ramme for det subjektive billede, som vi skaber over vores samtid. Udstillingens titel henviser ligeledes til ordets anden etymologiske betydning som universalnøgle, og dækker således over en underliggende drift i menneskets udvikling og videnskabens søgen efter at låse op for de gåder, der endnu ikke er afdækket.
En indre, mental nøgle krystalliserer sig i værket “Claustrum (Warped Model of Consciousness in The Cyber Space Age)” i kunsthallens inderste rum, der forestiller en gen- givelse af menneskets center for bevidsthed, som man for- moder befinder sig i to symmetriske små kamre i hjernen, som indtil for nyligt har været utilgængelige for forskere1. Gennem en dialog med et forskningshold fra Atatürk Universitet i Tyrkiet har Hansen fået adgang til 3D-filer af hjernestrukturen. Forskerholdet har med en nedfrosset donor kunne laserskære en menneskekrop i millimetertynde skiver og efterfølgende scanne kroppen og lave 3D rende- ringer af de to claustrum. Hansen gør brug af de frembragte data og filer til at fremstille kunstnerisk modificerede versi- oner af disse i tilsvarende millimetertynde lag, genopbygget med 3D print. I en kunstnerisk bearbejdning har Hansen strukket organets proportioner på langs og materialiseret en beholder for bevidsthed, der rumliggør idéen om fortid, nutid og fremtid. Herved lægger værket sig til udstillingens installationer og skulpturer, som pendulerer mellem nye samtidige og ældre forkastede positioner og undersøger samspillet mellem mellem krop og bevidsthed, hvorledes de i en cyklisk rytme kontinuerligt afdækker og (gen)finder nye ståsteder.
Som en art museum for fremtiden afstemmer Hansen et blik udefra på vores samtid. Som fundne, bearbejdede og skabte objekter fungerer udstillingens værker som beholdere for tiders forskellige overbevisninger og omstændigheder, hvor menneskets syn på sig selv og sin omverden var kontemporære med de skiftende industrielle skridt og eksistentielle ståsteder. Udstillingen kan således ses som en samfundsvidenskabelig samling, hvor forskellige tider kollapser ind i hinanden. Der bliver introduceret en udvidet tidslighed, hvor Hansens undersøgelser af den menneskelige bevidstheds plastiske størrelse kommer til syne. Det illustreres ved, at vi, i udstillingens “passepartout”, kommer til at se objekterne fra et sammenfattende og større perspektiv, og hvor det reflekterende rum, der skabes over vores samtids handlinger og værdier, er bevidsthedsudvidende.
1 Hjernestrukturens latinske navn “Claustrum” refererer til et aflukke, et ikke-afdækket område eller kloster.
Jan S. Hansen er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Han har flere solo- og gruppeudstillinger bag sig i ind- og udland. Hansen medleder desuden Simian, en udstillingsplatform for eksperimentel samtidskunst, i Ørestad, København.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden og Statens Værksteder for Kunst.