THE MIXED ZONE
3. NOVEMBER – 20. DECEMBER 2012
RASMUS DANØ / SÖREN HÜTTEL / RASMUS LÜTKEN / JES WIND ANDERSEN
Fire kunstnere mødes og krydser billedsproglige klinger i Kunsthal NORD
”I forbindelse med udstillingen i Kunsthal NORD er det de billedsproglige modsætninger, vi har valgt at vægte højest, og som vi har arbejdet på at installere i udstillingsrummet til en samlet total oplevelse og visuel helhed” Søren Hüttel.
Samtidig med at OL året 2012 går på hæld - slår Kunsthal NORD meget passende dørene op for årets sidste udstilling: THE MIXED ZONE. Et begreb som vi henover sommerens OL har lært at kende som det sted, hvor udøvende atleter bl.a. konfronteres med journalister før eller efter sportsbegivenhed, men som vi nu i selskab med kunstnere Rasmus Danø, Sören Hüttel, Rasmus Lütken og Jes Wind Andersen kommer til at opleve, og lære at kende som et sted, hvor der krydses billedsproglige klinger.
På udstillingen i Kunsthal NORD vil man bl.a. kunne opleve en bred vifte af forskellige udtryksformer, og hvordan de 4 kunstnere har mixed deres individuelle værker: tegninger, skulpturer, objekter, træsnit og malerier til en samlet oplevelse. Derudover byder udstillingen også på en fælles animationsfilm ”The Soup”. En film der skal ses som en suppe, hvor alle ingredienserne er blandet – og visualiserer den samlede proces med at definere udstillingen til en samlet total oplevelse og visuel helhed.
Tak til udstillingens sponsorer | |
 |  |