"FRA NU AF KAN DET KUN BLIVE BEDRE.
FOR VI KAN HVAD VI VIL, OG VI VIL DET"
21. JANUAR - 11. MARTS 2012
JESPER DALGAARD
Jesper Dalgaard (f. 1974) har studeret på Det Fynske Kunstakademi og Det Kongelige Danske Kunstakademi med afgang i 2001. Han har gjort sig bemærket på den danske kunstscene med et udbygget fremtidsunivers af hængende, galaktiske landskabsskulpturer og installationer, som har reminiscenser af arkaisk kultur og sci-fi-verdener. Jesper Dalgaards værkproduktion tager sit udgangspunkt i forestillingen om at starte forfra, og som et kontinuerligt projekt udvides fremtidsuniverset løbende med fortællinger om mennesker, civilisationer og nye stadier af liv. På Kunsthal NORD får universet plads til udfoldelse og Dalgaard realiserer for første gang mindre skalamodeller i to nye totalinstallationer i 1:1.
Sci-fi opholdsrum, skyggelandskaber, landskabsskulpturer, animationsfilm og primitive stilladskonstruktioner krydsbefrugter hinanden i universet. På den måde er hans skulpturer ikke bare skulpturer. Og hans installationer er ikke bare installationer. Skulpturerne er moduler, en slags labyrintiske, højeffektive produktionsenheder i en fjern fremtids verden. Installationerne skaber rum for at kunne bevæge sig i og dermed tage del i denne verden. Værkerne har Dalgaard uddraget fra sin fremtidsfiktion om en interstallar fortælling i et andet univers, hvor naturen har taget over. Fremtidsfiktionen kan ses på www.mortfega.org. Denne fortælling manifesterer sig i et af udstillingens hovedværker: ”Byggeri til de udvalgte - Den nye sektor er bygget til at huse en udvalgt skare. En gruppe af borgere, som havde gjort sig specielt positivt bemærket i kraft af deres samfundssind. Det betyder, at alle asociale elementer er frasorteret, og derfor er der en forståelse for, at den fælles sameksistens er alfa og omega. Den enkeltes behov er vigtig, men kan aldrig blive vigtigere end fællesskabets ønsker og behov. Men det har alle heldigvis fuld forståelse for. Og arbejder derfor for fællesskabets bedste, som også er det bedste for den enkelte.” (2012), konkret foregående i en opholdsstue med egen planetarisk atmosfære. Her ”beames” beskueren direkte ind i rollen som en fjern fremtids beboer og oplever et naturromantisk view med svævende landskabsskulpturer.
Fælles for værkerne er, at de udfordrer skulpturens gængse rammer og dermed gør Dalgaards værker til en fortælling i rummet. Fortællingen er netop central for Dalgaard. Kryptiske og forklarende titler, som ikke nødvendigvis er lige gennemskuelige, forankrer ikke på traditionel vis værkernes definitive betydning. Værktitlerne kan snarere betragtes som ”udslip” fra det dalgaarske univers, og de åbner værkerne op for et væld af associationer og potentielle betydningsdannelser. De enkelte værker bruges gerne som metaforer for eller som indgangsvinkler til dybereliggende fortællinger om bl.a. menneskets forhold til naturen, vores skabende og ødelæggende kræfter. Der er tale om traditionelt gennemarbejdede og udførte billedhuggerværker. Den interstellare, videnskabelige forestillingsverden kobles med materialer fra naturen og elementer vi kender fra bl.a. modeltogbaner plus flamingo, papmaché, sækkelærred, gips og blik som er sat sammen med lim, snor og ståltråd. Umiddelbart syner værkerne skrøbelige, men inden for sin egen forståelsesramme er de en imponerende bedrift for menneskeheden og videnskaben. Den konsekvente kobling af højteknologi og hjemmesløjd bevirker, at værkerne fremkalder reaktioner som fascination og forundring og samtidig har ironi og humor som kunstnerisk indbygget refleks. Den interstellare verden er så deltaljeret og gennemført, at man som beskuer ubesværet kan leve sig ind i historien.
En gang tilbage i 1969 skrev Per Højholt i tidsskriftet Mak, at det er kunstens opgave at holde det umulige i hævd: ”Politik er det muliges kunst. Kunst er det umuliges politik. Man må have nogen til at håndtere det umulige. Ellers forfalder det og bliver muligt”. Set i forlængelse heraf forsøger Jesper Dalgaard at få beskueren til at åbne øjne og øre for det umulige, selvom han ikke har nogen direkte politisk dagsorden. I stedet tilbyder han et frirum, som i en fremtidskuende logik giver os muligheden for at se verden på nye måder. Med afsæt i ideen om at starte forfra præsenterer Dalgaard fysiske konstruktioner af drømme om nye verdener. Ved at give det umulige og utopiske fokus, opnår Jesper Dalgaard, at beskueren får en oplevelse eller en erkendelse af en potentiel verden, en slags fremtidsunivers, der som i en topsy turvy vender op og ned på vores gængse forestillinger om tingene og verdenen.
Download udstillingspaper her
Stor tak til udstillingens sponsorer: