Pressemeddelelse // Pressefotos

TIME SLICE
PETER FRIMAND

18 MARTS - 30 APRIL 2017
 

Peter Frimand er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1990-1997. For næsten tre år siden fik han det 3-årige arbejdslegat, og nu har vi inviteret ham til at skabe sin hidtil største soloudstilling med værker, der alle relaterer sig til sted og kontekst. ’Time Slice’ vil således inddrage såvel kunsthallens historie som rum, tid og erindring. Både formelt, æstetisk, eksperimenterende og biografisk personligt.

I sin kunstpraksis har Peter Frimand oftest udfordret abstrakte begreber som tid og erindring. Det er kommet til udtryk i konceptuelle granit-skulpturer og stærkt sanselige, interaktive video-installationer, der er udarbejdet i meget forskellige materialer. Hans primære sigte er at undersøge den dobbeltsidige interaktion mellem sansning og refleksion, hvilket populært sagt vil sige mellem det, der kan ses, og det der ikke kan ses. I sine nye værker skaber Peter Frimand således en samtidighed mellem beskuerens tilstedeværelse i rummet sammen med værket og repræsentationen af netop denne samtidighed.

Peter Frimand udforsker således rummets udstrækning i tid og sansning samt situationen mellem værk og beskuer - at være sanseligt til stede i den øjeblikkelige situation her og nu. Dermed skaber han en post-minimal og performativ konceptkunst, der kunstteoretisk har fænomenologien som vigtig inspirationskilde.
 
Fernisering lørdag den 18. marts 2017 klokken 13 - 15 
Åbningstale klokken 13


For yderligere info kontakt kunstfaglig leder Henrik Broch-Lips på: 

E: henrik.broch-lips@aalborg.dk, T 9982 4126 / M 3199 4126

 

KOMMENDE ARRANGEMENTER

TORSDAG 16. MARTS KL. 16
ARTIST TALK I PROCES
Midt i installeringen af TIME SLICE holder Peter Frimand en pause for at fortælle om sin kunst og sin aktuelle udstilling.
GRATIS – ingen tilmelding

For flere tilbud, arrangementer og kunstsaloner tjek kunsthalnord.dk

 

Udstillingen er støttes af:

 

                 


 

 

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.