Hvordan, kunstner?

 

Det starter med et penselstrøg, et problem, en fortælling fra hjertet.  

Først finder du din stemme, og så skal du finde dit publikum, men det er lettere sagt end gjort. 

At arbejde som kunstner er en kompleks opgave. Du er pludseligt indehaver af din egen lille virksomhed, bygger på lysten til at skabe og fortælle. Du opdager hurtigt, at opgaverne bliver mange og komplekse, og det kan til tider føles både uoverskueligt og uigennemskueligt at finde den rette vej, og du spørger dig selv:  Hvordan, kunstner?  I august hjælper Kunsthal NORD dig med at besvare spørgsmålet. 

Gennem en serie af arrangementer vil Kunsthal NORD tilbyde kunstnere i Nordjylland at udvikle nye kompetencer og værktøjer samt at udvide deres netværk for at styrke deres virke som kunstnere. 

 

I samarbejde med Skal Contemporary, Det Jyske Kunstakademi, Projektmagerskolen, Den Kreative Forretning og Mutation Week vil Kunsthal NORD tilbyde netværk-events samt oplæg og workshops om: 

Projektudvikling 

Interdisciplinære tilgange og samarbejder 

Fondssøgning - og muligheder 

Portfolio reviews 

SoMe og formidling 

Masterclasses 

 

ARRANGEMENTSOVERSIGT 

Fra idé til ansøgning – Undervisning i projektudvikling  

Fredag den 11. august 13.00 – 17.00  

Mest relevant for: Nye og let øvede samtidskunstnere (tilmelding påkrævet, se Kunsthal NORD hjemmeside)  

Oplægsholder: Marie Weiergang, Projektmagerskolen 

 

Kreativ workshops om interdisciplinære tilgange  

Onsdag den 16. samt fredag den 17. August  

Mest relevant for: Mindre erfarne billedkunstnere samt forfattere (tilmelding påkrævet, se Kunsthal NORD hjemmeside)  

Oplægsholdere: Lasse Fischer, PaPatos / Kunsthal NORD & Nina A. Rose, Nordjyllands kunstnerværksted  

 

Fun(ding) friday

Fredag den 18. august 13.00 – 17.00  

Oplægsholdere: Aalborg kommunes billedkunst - og kulturpulje, Kulturkanten, Den Jyske Kunstfond, Norddanmarks EU-kontor 

Mest relevant for: Nye som erfarne kunstnere 

 

Netværksmøde 2  

Fredag den 18. august 16.30 - 19.00

 

Portfolio review v. SKAL contemporary

Tirsdag den 22. 10.00 - 17.00  

Mest relevant for: Professionelt arbejdende billedkunstnere / udvælgelsesproces  

Læs mere og ansøg via SKALs hjemmeside

 

SoMe og formidling 

Torsdag den 31. August 17.00 - 20.00  

Mest relevant for: Vækstlagskunstnere  

Oplægsholder: Anne Zenon, Den Kreative Forretning 

 

Masterclass med Det Jyske Kunstakademi + Afsluttende netværksmøde 3  

Fredag den 1. september 16.00 - 18.00 samt 18.00 - 20.00  

Mest relevant for: Erfarne og udøvende billedkunstnere  

Workshop med Sofie Star Suaning og Mira Winding

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.