BLIXA 1-11
Retrospektiv udstilling med BLIXA Artzine 1-10. Nr. 11 udkommer som installation under temaet "Træ".

8. april - 30. april 2022

Fernisering fredag 8 apr kl. 16-18.

Kunsthal Nord inviterer til en retrospektiv udstilling, der fejrer de 10 hidtidige udgivelser af det stædigt anarkistiske artzine BLIXA.11. udgave af Blixa Artzine udkommer samtidig som en installation i Kunsthal Nord under temaet Træ.
Undervejs i udstillingsperioden vil der være events med gæster fra BLIXAs bagkatalog. Udstillingen fylder Kunsthallen i perioden 8. april til 7. maj. Åbningen er sammenfaldende med litteraturfestivalen Ordkraft, og vil sætte fokus på mødet mellem litteratur og billedkunst. 9. april afholder Nils og Niels en artist talk på scenen ved Ordkraft.

BLIXA Artzine har vedvarende udfordret kunsttidskriftet som begreb og er f.eks. udkommet som ekstrakt på flaske, med usb-stick, i æske med kassettebånd, en white cube udstilling i byrummet, og som boligmagasin. De enkelte udgivelser har altid været spækket med unikke objekter, suppleret med videokunst, lydkunst m.m. Alle disse genrer vil blive udfoldet i kunsthallen i en udstilling der er lige dele wunderkammer, bibliotek og happening.
Undervejs i udstillingsforløbet vil den fysiske udstilling blive suppleret med events med gæster fra BLIXAs imponerende bagkatalog.
Samtidig med den retrospektive udstilling, vil BLIXAs 11 udgave udkomme som en installation i Kunsthal Nord under temaet træ. Installationen vil blande tekst, foto, grafik, tegning, readymades (og måske maleri) ...

 

Udstillingen er skabt med støtte fra Jyllands-Postens Fond og 15. Juni Fonden.

---

BLIXA Artzine - når form og indhold bliver samme kød
Tekst: Mette Kirstine Goddiksen 

Hvorfor Blixa? 

Da de to redaktører af BLIXA Artzine, Nils Sloth og Niels Fa bæk, var begyndt at afholde arrangementer på Sloths galleri, Artbreak Hotel, opstod ideen til at lave en række af små salon-events med både musik, digtoplæsning og foredrag. Salonen, der af diverse årsager ikke formelt blev til noget (dog i praksis), blev efter megen brainstorming døbt Salon Blixa. Primært fordi ordet klingede godt, dels med reference til den tyske komponist, forfatter, skuespiller, sanger, musiker, performer m.m. Blixa Bargeld, der er frontperson i det legendariske band Einsturzende Neubauten og tidligere medlem af Nick Caves bandThe Bad Seeds. 
Salonen blev altså som sådan ikke til noget, men Nils og Niels nåede bl.a. at udføre et logo. Nogle år senere, da ideen til at starte udgivelsen af et artzine opstod, greb de tilbage til det tidligere navn, logoet lå klar og skulle blot twistes til BLIXA Artzine. I al ydmyghed ønsker BLIXA Artzine at udfordre kunst­verdenen bevæbnet med rå mængder af nysgerrighed ... og en spiseskefuld nihilisme. 

Artzine ... ? 

Der er produceret zines siden 1920'erne, og i 70'erne udgav punkbevægelsen mange zines. Et zine er en eksperimenterende, ikke-kommerciel udgivelse, der er lavet på baggrund af lidenskab og interesse. Zines giver en stemme til dem og det, der er uden for mainstream, og målet er ikke profit eller profilering. Modsat magasiner produceres zines i mindre oplag, og de tager udgangspunkt i en substans frem for en målgruppe. Zines er en modgift til snævre hori­sonter. BLIXA er - som den opmærksomme type har opdaget - et artzine. 

Nils & Niels: Die Redakteure 

Blixa Artzine har to redaktører, begge navngivet Nils. En af dem fik endda et ekstra e med sig i dåbsgave. 
Nils Sloth er billedkunstner og fik sin debut på Charlottenborgs Forårsudstilling 1984. Efter en del år i København som bladtegner, grafiker og underviser flyttede Nils i 1990 til Nordjylland og har siden været selvstændig kunstner uden sikkerhedsnet med mangfoldigt virke som maler, tegner, grafiker og med mange udsmykningsopgaver bag sig. I 2005 åbnede han sit eget værkstedsgalleri: Artbreak Hotel, der i dag ligger i Danmarksgade 62. Her kan du se Nils' værker, se ham arbejde - og fra tid til anden komme med til koncerter, performances og andet førsteklasses spas. 
Niels Fabæk har arbejdet som fotograf, lysdesigner, udstillingstekniker, naturformidler, billedredaktør, museumsvært, layouter, servicemedarbejder og guide, fortrinsvist i kulturbranchen. Han er i dag fotograf og teknisk assistent på Kunsten i Aalborg. Han har udstillet sine fotografier ved flere lejligheder og har blandt andet udgivet fotobogen "Stille rum" med billeder af mennesketomme steder. 

Undfanget i Smedens indre 

Ideen til BLIXAArtzine opstod i 2015 på Nils Sloths og Niels Fabæks brune åndehul, Smedekroen i Danmarksgade. For nogen skal i ny og næ sætte strøm til den spade, som hedder den eksperimenterende, ikke-kommercielle, ikke-kommunale, fri kultur. Kultur skal yde modstand mod pæne menneskers evige trang til at måle, veje og kvalitetsmåle ud fra KPl'er, Excelark, Fanden og hans pumpestok. De kan ikke Djøf' os ihjel! Med Limfjordsporter i blodet formulere­de Nils og Niels de dogmer, der - efter 11 eksemplarer af BLIXA Artzine - stadig gælder. 

# BLIXA dogmer 

•     Er en evig foranderlig og forunderlig størrelse
•     Har afsæt i Aalborgs kulturelle over- og undergrund
•     Er altid vedlagt original kunst
•     Har altid skiftende temaer
•     Har skiftende bidragydere fra nær og fjern
•     Har bidrag fra såvel professionelle som upcoming kunstnere, digtere m.v.
•    Udkommer minimum to gange årligt i max. 99 eksemplarer
•     Udspringer fra miljøet omkring Artbreak Hotel i Aalborg
•     Redigeres og udgives af Niels Fabæk og Nils Sloth

Nils & Niels - en kunstnerisk bromance 

De herrer Sloth og Fabæk har kendt hinanden siden 2005. Det startede med sporadiske møder under koncerter på Tusindfryd, under Kulturnatten og kun­stprojektet EX IT B5. Begge dyrkede de Aalborgs kulturmiljø og havde et særligt godt øje til undergrund, skæve indfald og det småanarkistiske. "Vi burde lave noget sammen" tænkte de. I 2008 blev tanke til handling i forbindelse med Kulturnatten. 
De to sad sammen med kunstner og legekammerat Bruno Kjær - som de begge ofte sammen og hver for sig har samarbejdet med gennem årene - og brainstormede ud fra årets tema "uendelighed': Ordet "udødelighed" poppede op i en brainstorm - og derfra var der ikke langt til at tænke på Elvis! Nils Sloths galleri blev snart omdannet til et filmstudie for alle de både ukendte og kendte medvirkende, der i fuldt Elvis-outfit gengav legenden. Filmene blev vist på et 7x7 meter stort lærred på muren over for Nils Sloths daværende galleri. Og titlen på værket? Forever & Ever, hvilket var helt passende. Den blev jo startskuddet til et langt, kunstnerisk parløb. Blandt andet koncerter, samtalesaloner og performances i galleriet. Og BLIXA Artzine som en lettere aparte, men ikke desto mindre foreløbig fuldfed krone på værket. 
Et andet vigtigt samarbejde havde Nils og Niels sammen med kunstneren Christian Skjødt om video-, rum- og lydinstallationen FuckArt Let's Andy! Den blev installeret i Artbreak Hotel, hvor vægge, loft og gulv blev svøbt i diverse sølvmaterialer, der virkede som et stort refleksivt lærred for diverse videoprojek­tioner. Installationen kørte i døgndrift i hele perioden og kunne opleves gennem galleriets vinduer, der også fungerede som højttalere til projektets lydside. I sin form afspejlede Fuck Art Let's Andy! meget af BLIXAs sjæl. Der var fokus på en bred vifte af billedkunstneriske udtryk i kombination med digte, lyd og spoken word. Det var under dette projekt, at Fabæk og Sloth fik flere gode legekammerater i det unge miljø. Derefter opstod blandt andet samarbejdet med Danish Vaishyas, en forening af unge musikere/bookere, der fokuserede på den mere eksperimenterende musik, hvilket siden har resulteret i utallige koncerter og samarbejder på Artbreak Hotel. Det analoge lysshow Halucinoptic Rex 
voksede også ud af dette miljø og har mange gange overlappet BLIXAs aktiviteter. Der fulgte en meget inspirerende årrække med gensidig inspiration og udfordringer med musik, poesi, spoken word, performance og så videre - blandt andet også sammen med Majken Lex, Jesper Nymann og duoen Kogekunst. 

Om samarbejdet fortæller Sloth og Fabæk: 
- En af de vigtigste årsager til, at vi arbejder godt sammen, er, at vi begge er nysgerrige. Nysgerrigheden er utrolig vigtig. "Det må vi hellere prøve" er en standardbemærkning, når vi løber over noget underligt. "Åh, det gik da rimeligt'; er en anden standardbemærkning, efter vi igen har kastet os ud i noget, vi ikke er så gode til. Vi er ikke så bange for at dumme os. For hvis vi kun skulle lave det, vi er gode til, så fik vi ikke gjort så meget. -Vi passer godt sam­men, fordi samarbejdet falder os så forbavsende nemt. En får en mere eller mindre absurd ide, og den anden siger bare "lad os prøve det': Og er ideen noget lort, så afviser vi den sjældent, men kommer selv med et bedre forslag.

Samtale med Troels Laursen 

Troels Laursen er født i 1965 og dermed boomer i alt, han udsiger. Han stødte ind i De unge vilde i firserne og dyrkede Michael Strunge i en længere periode. Også kendt hos Blixa-redaktørerne som "Snut'; efter Nils Sloth i en hektisk stund sendte ham en besked, der var tiltænkt en veninde. Troels Laursen er sogne- og sygehuspræst (siden 1995), manuskriptforfatter til seks opførte skuespil, og kunstanmelder for magasinerne KUNST, Arkitektur & Design, JANUS og Nordjyske. Troels Laursen har fulgt Sloth og Fabæks arbejde gennem mange år og har blandt andet anmeldt alle eksemplarer af Blixa Artzine. 
Mette Kirstine Goddiksen er journalist i kulturbranchen. Født i 1976 og altså en Generation X'er, der var påvirkelig ung under bølgen af grunge, growling og grønne Look. Jeg har skrevet teksten her om Blixa, og jeg har lyst til at berolige dig: Hvis også dit hoved spinner rundt, og du føler, du ikke lige fanger alle referencerne og indtrykkene første gang, så frygt ej. Tag dig bare tid. 
Du er helt normal. 

Q&A - Blixa Artzine 

Beskriv Blixa med få ord. 

TL: Galskab og humor, der samtidig har en mening. Selvom det kan virke som en pjattet leg, er det som med alle andre lege: Dødsens alvorligt. 
MKG: Overraskende, frygtløst og underligt. Det er ret skønt, at nogen ligesom smider en håndgranat ned i orkestergraven, når den kreative (og lidt selvhøjtide­lige) klasse bliver alt for enige om, hvordan et orkester skal lyde. 

Hvad bidrager Blixa Artzine til, som et almindeligt kunstmagasin ikke gør? 

TL: Det er en til en kunst, fordi det ikke bare fortæller om kunst, men er kunst. Blixa er, hvad det viser: Kunstværker. 
MKG: Det har en ægte nytænkning og nysgerrighed. Det er renset for det her forfængelige element, hvor kunstskribenter i virkeligheden præsenterer kunst for at imponere ligesindede - og ikke for at give læseren en blivende oplevelse eller noget at tænke over. Det er desuden ikke skrevet til en bestemt målgruppe, for det er både folkeligt og elitært. Ligesom enTarantino-film kan mange forskellige mennesker få noget forskelligt ud af det. Der er mange kunsthistoriske referencer, ligesom der iTarantinos film er mange filmhistoriske referencer. Men man får stadig en fed oplevelse, selvom man ikke fanger alle referencerne. Jeg taler af erfaring. 

Hvad betyder det for oplevelsen, at formen understøtter indholdet/temaet? 

TL: Det betyder alt, at det er kunstgenstande, som man kan tage frem igen og igen. Man oplever det ikke kun en gang, men flere, og det bliver en del af ens hverdag. Blixa interagerer i et rum - og i ens personlige rum. Jeg har et USB-stik fra et af eksemplarerne, der ligger hjemme på en hylde. Jeg får ikke sat stikket i en PC så ofte, men jeg smiler, hver gang jeg går forbi stikket. 
MKG: Det gør det legende og åbent for fortolkning. Nils og Niels gør det ud af en dybfølt, nærmest barnlig, glæde ved kunsten og alt det skæve. De træder i baggrunden, og der står de så, helt begejstrede over at se, hvad kunst kan. 

Hvilket nummer gjorde størst indtryk? 

TL: Jeg holder af dem alle, men skal jeg vælge, så bliver det nr. 10 med temaet tid, hvori der blandt andet var et armbåndsur. Det er legende, men også filo­sofisk omkring spørgsmål om liv og død. Udgaven er formet som urskiver, hvorpå der med græske bogstaver står "Kronos': Det henviser til den græske myte om titanen Kronos, der ubarmhjertigt vil æde sine børn, fordi han frygter, at de en dag vil styrte ham fra tronen. Et af børnene er Zeus, der med hjælp fra moderen bliver reddet og befrier sine søskende. Myten minder os om, at tiden æder os alle sammen. Udgaven af Blixa om tid er meget dyb, selvom den også er pjattet. Den kaster sig ud i det umulige i at beskrive tid og gør det på en meget spændende måde. Nils og Niels kan jo deres kunsthistorie og historie, så det bygger på et fundament af viden. Især dette nummer rammer hårdt, men generelt er Blixa underfundigt - samt elitært og folkeligt på en gang. 
MKG: DRUK. Jeg ved godt, det er det oplagte valg. Men jeg elsker, at alt er til diskussion - også hvorvidt et magasin kan være flydende. Og jeg elsker den begavede humor, der spidder al selvhøjtidelighed. Desuden er druk noget, de fleste af os kan forholde os til, men helst ikke står ved. Jeg kan godt lide, når kunst tager kvælertag på tabuer og pænhed - men gør det på et eftertænksomt, nytænkende grundlag og ikke bare som en tom provokation. 

Hvad sker der, når man giver etablerede og upcoming kunstnere plads side om side? 

TL: Blixa er blevet en platform for kendte og semikendte, unge og ældre samt nordjyske kunstnere, der står side om side med nationalt etablerede kunst­nere. Det er en smeltedigel af det upcoming og etablerede, hvor det normalt er enten undergrund eller "overgrund': Sådan et mix er risky og frækt - for hvem er segmentet så? Nils og Niels har en grundlæggende anderledes arbejdsmetode end andre. De får en ide, og herefter finder de ud af, hvem de skal lege med og ikke omvendt. Kunstnerisk substans er altid udgangspunktet. Der er noget, der brænder - og det vil også de meget etablerede kunstnere gerne bidrage til. 
MKG: For meget i kunstverdenen er styret af evnen til at aflæse sociale og sproglige koder, netværk, held og snobberi - det gælder i nogen udstrækning også i forhold til, hvem der bliver anerkendt frem for andre. Men for mig at se skal kunst være nysgerrig og fri uden skelen til status. Blixas mix tager udgangspunkt i substans, ikke overflade, og forener kunstnere for kunstens skyld. Jeg elsker, at de medvirkende, etablerede kunstnere deltager, uden det tjener deres karriere eller pengepung. Blixa er con amore og ægte hjerteblod for alle parter. 

Hvad forventer du af de næste numre? 

TL: Det spændende er jo, at vi kan være i den her forundring og forventning. Blixa er et wunderkammer, hvor man smækker ting sammen, som ikke hører sammen - men som alligevel danner en smuk helhed. Vi kan have store forventninger til de kommende numre. 
MKG: Det fine er jo, at jeg ikke forventer noget bestemt andet end at blive swept away. Det kan udkomme som kød, shitstorm, moderbinding eller iden­titetskrise. Men det gør det nok ikke.