Gør din skole til en kunsthal
Tilbuddet om at ’gøre din skole til en kunsthal’ er din mulighed for at få en rigtig kunstudstilling ud på din folkeskole eller ungdomsuddannelse i Aalborg Kommune i op til fire uger. Udstillingen består af 15 eksempler på ny dansk kunst, der forholder sig til aktuelle temaer som natur, kultur og teknologisk udvikling. Nutidens kunstnere arbejder med en bred vifte af materialer og udstillingen vil derfor både inkludere ’traditionelle’ kunstformer som maleri og skulptur, men også nyere tekniske tilgange som videoinstallationer og print. Kunstværkerne er udvalgt med særligt fokus på at kunne inkorporeres i både naturvidenskabelige, kreative og humanistiske fag.
Formidlingsmaterialet består af videointerviews og formidlingstekster med eksempler på, hvordan I kan inddrage kunsten i undervisningen. Kunsthal NORD tilbyder også en grundig underviser-intro til kunstværkerne samt en udstillingsåbning, hvor børn, lærere og forældre kan opleve kunsten sammen og hygge sig med forfriskninger. Undervisningen vil være velegnet som et supplement til den prøveforberedende undervisning i valgfaget billedkunst.
Skoleudstillingen ’Gør din skole til en kunsthal’ er gjort mulig i samarbejde med Aalborg Kommunes Billedkunstudvalg.
Målgruppe
- Folkeskoler i Aalborg Kommune
- Gymnasier i Aalborg Kommune
Varighed
- Udstillingen 'Gør din skole til en kunsthal' vil være på jeres skole i mindst fire uger.
Tilbuddet er gratis
Vil I gøre jeres skole til en kunsthal? Ring eller skriv til os, så kan vi aftale nærmere.
Download værkoversigt her.
Tilmelding
kunsthalnord@aalborg.dk
Tlf.nr. 3199 4126
Eksempel på formidlingsvideo herunder.