Hvad er Kunstpionererne?
Kunstpionererne er et læringsforløb af 1,5 år varighed med fokus på kuratering og formidling af samtidskunst. Vi tror på den sociale bæredygtighed i at give unge værktøjerne til selv at formidle og skabe rammer for samtidskunsten, kombineret med en forståelse for kunstens sociale, kritiske og politiske rolle i samfundet (læs mere under fanen: Læringsforløb)
Målgruppen er unge med nordisk tilknytning, i alderen 18 – 29 år med stor nysgerrighed overfor samtidskunsten. Der er ikke krav om forudgående erfaring med organisering og formidling af samtidskunst. Vi har plads til max. 20 på holdet.
Det er gratis at deltage i læringsforløbet men der kan forekomme egenbetaling i forbindelse med ekskursioner og studieture.
Kunstpionererne er forankret i Kunsthal Nord og tilrettelægges i tæt samarbejde med en kunstfaglig sparringsgruppe bestående af Aalborg Artist Association, SMK Thy, Nuuk Kunstmuseum, Listasavn Føroya (Færøernes Nationalgalleri), Tina Marianne Krogh Madsen og Regelbau 411.
Læringsforløbet strækker sig fra februar 2022 - juli 2023. Læringforløbet er opdelt i tre semestre med til fire seminarer per semester. Et seminar varer fire dage og semestrene følger det almindelige skoleår. Det er obligatorisk at deltage i seminarerne.
Seminarerne finder sted i Kunsthal Nord og på relevante lokationer i relation til vores samarbejdspartnere. Seminarerne bliver suppleret af løbende online sparringsmøder, projektafleveringer og ekskursioner.
Kunstpionererne er støttet af: Nordisk Kulturfond, Kulturkanten: Lære at Være, Ny Carlsbergfondet, Region Nordjylland: Den store kulturpulje og Aalborg Kommunes Projektpulje.
Ansøgningsfristen var d. 14 januar, 2022.
Hvis du gerne vil vide mere er du meget velkommen til at ringe til projektleder, Josephine Boesen: 3199 4129
Du kan også tjekke ’Kataloget’ ud hvis du vil blive klogere på det første hold Kunstpionerer, læringsforløbet og deres afgangsprojekter.
NB: Kunstpionererne fokuserer på formidling, kommunikation og organisering af samtidskunst. Som udøvende kunstner kan det være enormt nyttigt at have en viden om de processer der foregår bag kulisserne, men det er vigtigt at understrege at Kunstpionererne ikke er en billedkunstskole.