KAKOPHONIA OG D.A.M.P.
28. AUGUST - 3. OKTOBER 2010
KIM GRØNBORG
Udstillingen Kakophonia og D.A.M.P. præsenterer to ruminstallationer af billedkunstneren og musikeren Kim Grønborg. Værkerne forholder sig til den ofte flade og støjende offentlige debat, som den fremstår i medierne og aktiverer beskueren ved hjælp af en række forskellige midler.
Kakophonia består af diverse samplede udsagn, overskrifter, citater og klip fra forskellige medier samt en lydside bestående af forskellige kaotiske overlappende lydklip, som Kim Grønborg har udarbejdet i samarbejde med tonemesteren Jens Bønding. Indholdet og sammenhængen er blevet opløst med kun formen tilbage, som også gør sig gældende i D.A.M.P. En installation af påbegyndte konstruktioner, halvfærdige projekter og flimrende billeder som en rastløs optimisme, der konstant driver os på vej mod noget nyt og bedre.
Kim T. Grønborg (f. 1959) arbejder med ruminstallationer, maleri, foto, skulptur, scenografi, video og lyd. Han er stifter og medarrangør af udstillingsstedet Spanien19C – et nonprofit kunstnerstyret udstillingssted i Århus, der viser samtidskunst af høj kvalitet, kunstnergruppen Solkorset i 1986 og initiativtager til Square Music – en gruppe, som arbejder med musik baseret på grafisk partitur.
Stor tak til udstillingens sponsorer: